Jørgens sange

Omø 1996, mel.: Fjäriln Vingad

1.
Mellem Omøs rosenbuske
blomstrer nu de flyvske mænd;
under skyers regnblå kuske
rør' de blidt hinandens lænd.
Som et skjold mod vintervinden
blusser venskabs milde bål,
giver dig et kys på kinden,
gør dig stærk som hærdet stål.

2.
Havombruset ligger øen,
lærken bygger templets tag,
fisken trækkes op af søen,
skaber Perlens venskabslag,
hjulpet af en iskold Tuborg,
muligvis en lunken Hof.
Sådan heles livets skudsår,
sådan væves lykkens stof!

3
Salmesang fra bøssestruber
kildrer Herrens øregang;
fra sit væsens dybe gruber
gør vor Alex himmelgang.
Kirkeløgnen ryster kosmos,
lægger lejrens telte ned,
saboterer straks vort klosters
fromme håb om salighed.

4.
Der skal bødes, det er kravet:
Knud står meget tidligt op!
Andre kaster sig i havet
for at lutre sjæl og krop.
Herren siger: "tak, det rækker,
Kosmos er igen sig selv!
Se, hvor uvejrsskyerne trækker
bort fra himlens dybe hvælv!"

5.
Solens stråler har nu kysset
vinterkroppens blege lin.
Op mod månen, rå og bøsset,
løft et ægte Omø hvin!
Festen er vor rige amme,
læg dig blot til hendes bryst,
ingen hæmninger skal stramme,
nyd løsagtighedens trøst!

Omø 1995, mel.: Jeg plukker fløjelsgræs

1.
Ringprydet Nornen har bredt sit tæppe
ved Omø's brusende friske strand.
Mon hun har hæklet, at vi skal knæppe
den fyr, der tænder vores krop i brand?

2.
Det bli'r nok ligesom de andre gange,
hvor andre scorer det dumme dyr,
men Gudskelov har vi danske sange,
som Alex spiller til dagen gryr.

3.
Opvakte bøsse, lad livet gløde,
glem før og efter for Omø's NU!
af drømmens drue skal læben bløde
og tøselatter slå sandheds gru.

4.
Lad det bli' ligesom de andre gange,
lad glæden boble til dagen gryr,
for Gudskelov kan vi hjertets sange
og ane guden i hver en fyr.